Rødkålssalat med æble og appelsin

Et frisk og lækkert alternativ til den traditionelle rødkål.

Fremgangsmåde:
Rødkålen snittes papirtyndt (eller så tyndt som det kan lade sig gøre). Skæres på tværs bagefter til mundrette strimler. Kommes i en pose (frysepose f.eks) eller bøtte med låg.

Marinaden blandes af kirsebæreddike (kan evt. erstattes med balsamico), balsamico, olivenolie, kirsebærsirup (evt. saft, eller flydende honning), salt og peber. Det piskes godt, til det begynder at binde sig sammen og hældes så over rødkålen. Vend og drej posen/ bøtten med salat godt, så marinaden bliver fordelt i alt rødkålen. Lad den gerne trække på køl nogle timer, eller til dagen efter. Rødkålen bliver mørnet af at trække i marinaden og det gør den meget delikat.

Appelsinen skæres ud af skræl og hinder, og deles i mundrette bidder.

Æblet skæres i tern, når kernehuset er fjernet, lad bare skrællen blive på.

Valnødderne hakkes groft.

Anret rødkål, frugt og valnødder i en skål. Server til andesteg, flæskesteg, frikadeller osv.



Kategorier:
Salater
kommentarer leveret af Disqus