Brunkager

Sprøde og lækre, med små tern af hjemmesyltet appelsin (den kan også købes), mandler og pistacienødder.

Fremgangsmåde:

Smelt smør, sirup og brun farin sammen ved svag-jævn varme, til det er ca 70 grader. Det må ikke koge!

Imens det afkøler, blandes mel, krydderier, syltet appelsinskal i små tern og nødder i en skål.

Potasken røres ud i vandet og røres derefter i den lune smørblanding. Som bagefter røres i melblandingen. Rør til det er godt fordelt og saml hurtigt dejen.

Pres dejen i en form på ca. 9 x 18 cm, der er foret med bagepapir. Sættes på køl til dagen efter eller til du har tid til at bage dem. Dejen kan holde sig i nogle uger, så man kan bage en lille smule ad gangen og få friskbagte brunkager mange gange.

Inden bagning deles brunkagedejen i tre og skæres tyndt ud, ca. 1-2 mm.

Lægges på bagepapir på en bageplade, med lidt afstand imellem.

Bages ved 180 grader ca. 5-6 min. eller mere. Alt afhængig af ovn og tykkelse på kagerne.

Køles helt af, inden de kommes i en dåse.

  180°C  5 minutter

Kategorier:
KagerKager/Småkager
kommentarer leveret af Disqus
Guidline Daily Amount (GDA) / Vejledende dagligt indtag
Ved indtagelse af 1 stk (6,37 g.)
(Voksen kvinde v. 2000 kcal pr. dag)
kcal
31

2%

fedt
1 g

2%

Mættet
<1 g

3%

kulh.
4 g

2%

protein
<0 g

1%

Kostf.
<0 g

1%

Natrium
12 mg

0%

Anslåede værdier