Boller med havre

Indtastet af:Anne-Marie Andersen

Opskriften giver 18 burgerboller

Ingredienser:

1 ½dlHavregryn
3dlVand
50gGær
0 ¾dlVand
200gYoghurt naturel
2stkÆg
2tskHavsalt
1spskKokossirup
1kgØkologisk sigtet spelt
½stkÆg

Kog havregryn og 3 dl. vand til grød. Jeg hælder det i en dyb tallerken og giver 3 min. ved fuld effekt i microovn.

Grøden hældes i en røreskål, gerne til røremaskine.

Hæld 3/4 dl. vand i den varme tallerken og lad det stå til vandet er lunt, derefter smuldres gæren deri og røres ud.

Køl grøden af med yoghurt naturel, tjek at den er lillefingervarm, inden gæren tilsættes.

Tilsæt de to æg, salt og Kokossirup ( som også kan erstattes af en spsk. sukker).

Melet tilsættes lidt ad gangen under omrøring og dejen æltes godt, til den slipper skålen. Hold altid igen på melet, det varierer hvor meget der skal bruges.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse ca 1 time.

Form 9 boller inden de presses flade med håndroden og fortsæt derefter med de resterende 9 burgerboller.

Dejen kan også anvendes til almindelige boller og vil give nogle meget luftige boller.

Hæver ca 45 min, pensles med æg og bages ved 200 grader i ca 18 min.

  200°C  18 minutter

Guidline Daily Amount (GDA) / Vejledende dagligt indtag
Ved indtagelse af 1 burgerboller (88,91 g.)
(Voksen kvinde v. 2000 kcal pr. dag)
kcal
222

11%

fedt
2 g

3%

Mættet
<0 g

1%

kulh.
42 g

16%

protein
9 g

18%

Kostf.
3 g

10%

Natrium
203 mg

8%

Anslåede værdier