Fritata med pølser og rosmarin

Lækker italiensk fyldig æggekage

Indtastet af:Anne-Marie Andersen

Opskriften giver 8 portioner

Ingredienser:

1spskSmør
1stkLøg
350gGod pølse
300gKogte kartofler (gerne en rest)
1kvistfrisk rosmarin
8stkÆg
1 ¼dlFløde
2tskKartoffelmel
1drysSalt
1drysPeber
2stkTomater
50gParmesan, revet

Løget hakkes, pølserne skæres i skiver og kartoflerne skæres i tern. Nålene pilles af rosmarinkvisten og de deles i mindre stykker.

 
Ovnen tændes på 210 grader.
 
En pande sættes på jævn varme, smør smeltes og løget svitses heri. Dernæst tilsættes pølserne og efter et par minutter kartoffelternene. Det hele svitses til det har taget lidt farve. Tilsæt halvdelen af rosmarinen.
 
Imens det svitser, slås 8 æg ud i en skål. Kartoffelmelet røres ud i fløden og når det er jævnt hældes det over æggene, drys med salt og peber. Lad det stå til pølseblandingen har fået farve, det piskes først let sammen lige inden det skal hældes over pandefyldet. Hemmeligheden ved en luftig æggekage er at piske æggene så lidt som mulig, så brug piskeriset til at punktere blommerne og rør så let, til det er nogenlunde ensartet.
 
Der skrues ned til svag varme når æggene er tilsat og der lægges låg på. Når massen er let stivnet, men overfladen stadig er våd lægges hele skiver af tomater ovenpå. Resten af rosmarinen fordeles over og drysses med revet parmesanost. Panden sættes i en varm ovn uden låg i ca. 8 min., men hold øje. Den er færdig når overfladen buler op og den har lidt farve.
 
Serveres med godt rugbrød og salat til.
 
Info low fodmap: kyllingepølser med citron fra Løgismose er low fodmap (tjek dog altid ingredienslisten for evt. ændringer)

  210°C  8 minutter

Guidline Daily Amount (GDA) / Vejledende dagligt indtag
Ved indtagelse af 1 portioner (163,59 g.)
(Voksen kvinde v. 2000 kcal pr. dag)
kcal
333

17%

fedt
24 g

35%

Mættet
11 g

54%

kulh.
13 g

5%

protein
16 g

33%

Kostf.
1 g

5%

Natrium
787 mg

33%

Anslåede værdier
kommentarer leveret af Disqus