Kylling i sur-sød sauce

Dejlig ret som er inspireret af programmet "Hairy Bikers" sur-sød kyllingeret

Indtastet af:Leif Andersen

Jævning
Lav først en jævning af 1 spsk maizena og 2 spsk ananassaft.
Rør det sammen og sæt det til side.
 
Sauce-blanding
Hæld den resterende ananassaft i en skål og rør knust hvidløg, ingefær, brun farin, soya sauce, hvidvinseddike, ketchup og chiliflager i.
Sæt også denne blanding til side.
 
Grøntsagerne
Skær halvdelen af en ananas i store tern. Skær også peberfrugterne i grove tern, og løgene i både.
 
Kyllingen
Del kyllingebrysterne i større tern. 7-9 tern pr. kyllingbryst.
 
Tilberedning
Varm olien op i en non-stick sautérpande eller wok. Steg løg og peberfrugter i et par minutter.
Tilsæt tomatpuré og steg med et minuts tid.
 
Bland kyllingestykker og maizena sammen i en skål og tilsæt dem til panden.
Steg til de får lidt stegeflade.
 
Tilsæt ananasstykkerne og sur-sød saucen og lad retten simre i 4-5 minutter på medium varme. Rør jævnligt i retten, så kyllingen varmes helt igennem og ananasen bliver opvarmet.
 
Rør maizena/ananas-jævningen i, og lad retten simre i et minuts tid til saucen er blank.
 
Drys snittede forårsløg over og server, evt. med Jasmin ris.
 
Velbekomme!
Guidline Daily Amount (GDA) / Vejledende dagligt indtag
Ved indtagelse af 1 portioner (555,25 g.)
(Voksen kvinde v. 2000 kcal pr. dag)
kcal
529

26%

fedt
18 g

26%

Mættet
4 g

20%

kulh.
54 g

20%

protein
40 g

80%

Kostf.
5 g

21%

Natrium
204 mg

8%

Anslåede værdier
kommentarer leveret af Disqus