Margarita boller

Med soltørrede tomater, mozzarella og basilikum

Indtastet af:Anne-Marie Andersen

Gæren røres ud i det lune vand. Tilsæt de 3 æg, honning og fuldkornsdurummel, rør det godt sammen. Lad fordejen hvile, imens du hakker soltørrede tomater, mozzarella og basilikum.

Salt, pizzamel og hvedemel røres i dejen og æltes godt, gerne på røremaskine som kører til dejen samler sig helt (10-15 min). Tilsæt herefter basilikum, som æltes godt ind i dejen. Derefter soltørrede tomater til de er godt fordelt i dejen. Tilsidst mozzarellatern der æltes forsigtigt i; røremaskinens æltearm flyttes længere ind i skålen, så den ikke ælter osten ind i dejen, men blot fordeler den.

Dejen hæver i skålen i 30 min. Derefter sættes dejklumper på bagepapir, med våde hænder/ 2 skeer. Hviler 45 min.

Slå ægget ud og rør en tsk olielage fra tomaterne i ad gangen - pensel bollerne og drys evt. friskrevet parmesan over.

Bages ved 200 grader varmluft i ca. 12- 15 min. (Hvis der er parmesan på toppen bages det ved 200 alm., da varmluft vil være for hård ved osten)

Det er de lækreste luftige boller - bon appetit!

  200°C  12 minutter

Guidline Daily Amount (GDA) / Vejledende dagligt indtag
Ved indtagelse af 1 boller (85,96 g.)
(Voksen kvinde v. 2000 kcal pr. dag)
kcal
228

11%

fedt
6 g

8%

Mættet
2 g

12%

kulh.
35 g

13%

protein
10 g

19%

Kostf.
2 g

7%

Natrium
328 mg

14%

Anslåede værdier
kommentarer leveret af Disqus