Stegt flæsk med persillesovs

Så blev Danmarks Nationalret fundet. Og igen er det Stegt flæsk med persillesovs

Indtastet af:Leif Andersen

Opskriften giver 4 portioner

Ingredienser:

400gflæsk i skiver
1kgkogte kartofler
salt
Sovsen
25gsmør
3spskHvedemel
3dlmælk
1bundtPersille, rå
salt og peber
Flæsket kan tilberedes på en pande eller i ovnen.
 
På pande:
 
Bank flæskeskiverne fladere med bagsiden af en lokkekniv.
Varm panden op og steg på begge sider til skiverne er gyldne. Brug evt et stænklåg, eller steg udendørs hvis du har mulighed for det.
Drys med salt inden servering.
 
I ovnen:
 
Læg skiver af flæsk på en rist i en bradepande. Sæt bradepanden i en rille i øverste halvdel af ovnen ved 225 grader.
Når flæskeskiverne er gyldne vendes de og steges færdigt på den anden side.
Drys godt med salt på til sidst.
 
I mellemtiden koges kartoflerne.
 
Sovsen:
Smelt smørret i en kasserolle og lad det bruse af. Tag kasserollen af varmen og tilsæt melet. Rør grundigt til melet er blandet godt med smørret.
Sæt kasserollen tilbage på varmen og tilsæt mælken i små portioner.
Rør i sovsen hele tiden, da det brænder nemt på.
Bring sovsen i kog inden du tilsætter mere mælk.
Til sidst småkoges saucen i et par minutter inden den smages til med salt og peber, samt masser af persille.

  225°C  30 minutter

Guidline Daily Amount (GDA) / Vejledende dagligt indtag
Ved indtagelse af 1 portioner (460,75 g.)
(Voksen kvinde v. 2000 kcal pr. dag)
kcal
656

33%

fedt
33 g

47%

Mættet
14 g

71%

kulh.
59 g

22%

protein
25 g

50%

Kostf.
5 g

19%

Natrium
112 mg

5%

Anslåede værdier
kommentarer leveret af Disqus