Othellolagkage med rabarberkompot

Lækker othellolagkage med skønt pift af rabarber. Jeg har kræset lidt ekstra om kagen og udskiftet glasuren med chokoladeganache.

Indtastet af:
Kilde: Inspiration fra sæson

Opskriften giver 10 portioner

Ingredienser:
Fremgangsmåde:

Lagkagebunde:

Pisk æg, sukker, vanillesukker og vand kraftigt. Det er meget vigtigt, at æggene har fået pisket så meget luft ind som muligt. Pisk gerne 15 min på køkkenmaskine.

Sigt mel, salt og bagepulver i og vend det forsigtigt rundt med en dejskraber, med lange dybe træk, nedefra og op, til melet er fordelt, så hurtigt som muligt.

Jeg synes det er lettest at bage bundene enkeltvis, så jeg ikke skal dele dem bagefter, men det kræver at man har flere forme i samme størrelse eller bager uden form. Hver bund bages 6-10 min. ved 200 g. der kan være 2 standard springforme på en plade. Hvis man bager uden form, skal man smøre bagepapiret med smør, så den lettere slipper.

Rabarberkompot:

Snit rabarberne i små tern og kog dem med sukker og vanillekorn ved svag varme i ca. 10 min. Afkøl kompotten.

Othellocreme:

Kom mælk, æggeblommer, sukker, majsstivelse og vanillekorn i en gryde og varm op til cremen tykner - pisk i den hele tiden. Tag gryden af varmen og pisk i cremen til den er kold. Drys med lidt sukker og sæt den på køl.

Inden lagkagen samles, piskes fløden og 2/3 tilsættes cremen. Den sidste trediedel bruges til pynt.

Samling:

Brug gerne en lagkagering eller formen. Fordel halvdelen af kompotten på den nederste bund. Knus makronerner og fordel dem på. Dernæst halvdelen af cremen. Gentag på næste bund og læg den øverste bund på. Herefter kan den med fordel stå på køl til dagen efter.

Chokoladeganache:

Hak chokoladen. Varm fløden op til kogepunktet og hæld den over chokoladen. Rør i midten af chokoladen til den samler sig til en blank ganache. Tilsæt smørret i små tern og rør igen til massen er homogen. Hvis det ikke lykkes, kan den stavblendes.

Når ganachen er kølet lidt af fordeles den over lagkagen, efter den er taget ud af formen.

Marcipan:

Ælt marcipanen smidig med glukosesirup og rul den ud på et lag af flormelis. Sørg for du hele tiden kan flytte marcipanen ved at hælde ekstra flormelis under. Skær et bånd der er samme bredde og højde som kagen. Klip et tykke bagepapir til og læg over. Rul marcipanen sammen om bageparet og rul den derefter rundt om kagen.

Pynt kagen med fløderosetter og hvad du ellers har lyst til.

  200°   6 min

Opskriften tilhører kategorierne:

Næringsberegninger på opskriftsamleren.dk er foretaget ved brug af brugernes egne indtastede ingredienser, data fra © Fødevaredatabanken, version 7, 2008, samt © Fødevaredata (http://frida.fooddata.dk), version 4, 2019.
Alle beregninger, samt beregnede tal og informationer vedr. diæter - såsom LCHF og lignende, skal derfor betragtes som vejledende.

© 2012-2023, Opskriftsamleren.dk